Sommerferieplaner

Så for satan! Så sker det… 3 ugers ferie til drengene (og Frida) 3 ugers knap så meget ferie til moi… Men vi håber på godt vejr og i år har vi bilen. Det gør det alt andet noget mere overskueligt at komme ud af huset! Planer har vi nu ikke så mange af… Laurits vil gerne til Barcelona. Faktisk er hans ønske så dybfølt, at han har bildt hele børnehaven det ind. At vi skulle køre derned selv hele vejen igennem Tyskland. Øh nej… Dels inviterer livet på barselsdagpenge ikke lige til den slags og dels vil jeg aldrig i livet tage på så lang en køretur. No freaking way. Jeg hader at køre langt og tilsæt så tre børn til ligningen – det bliver et nej tak herfra!

Heldigvis bor vi i Danmarks dejligste landsdel. Vendsyssel. Og jeg skriver Vendsyssel istedet for Nordjylland. Vi er nemlig så tilpas vendelboere, at det der ligger syd for Brønderslev ikke gælder. Næ du… Vi vil nyde de åbne vidder, blæsende strande og fugtige skove i Vendsyssel. I morgen lægger vi dog ud med en tur op i gågaden for at fange pokemons. Og måske spise en is. Det kan budgettet vist godt klare!

Min søster kommer også hjem fra Tjøbenhawn, så mon ikke hun kan arrangeres som legetante. Jeg er ret spændt på hvad Frida får ud af sommerferien. Hun kryber frem som en anden soldat og kravler også op af diverse højder. Så måske hun snart rejser sig op eller kravler! Vi venter spændt! Ikke fordi hun ikke kommer rundt og laver ballade nok som det er. Troede vi Laurits var/er en håndfuld, så er hende her gange 100. Det skal der nok komme mere om!

Skriv et svar