Sandheden om barsel

Dette indlæg er skrevet i vrede. Udsprunget af vrede i hvert fald. Alle jer mødre der har været på barsel kender det sikkert. Manden kommer hjem fra arbejde og smider det gyldne spørgsmål: “Kunne du ikke have nået at rydde op eller støvsuge i dag?” Og jo… Det kunne jeg. Men så skete livet ligesom.

Din datter stod op kl. 6.30. Lidt for tidligt når man først går i seng kl. 21.30, så hun var pænt pylleret indtil hun gik i seng igen kl. 9. Hvor hun sov 30 min… Da hun så vågnede igen var dine sønner ved at være godt kørt op og i gang med dagens første slåskamp. Nå, men alle ungerne blev spist af, fik tøj på og den bette fik skiftet en lorteble. Formiddagen gik så med drengene rendte frem og tilbage med nabodrengen og hyggede sig, mens Frida krævede underholdning og stimulering. Indimellem fik jeg tømt opvaskemaskinen, fyldt den op igen og sat en tøjvask over. Så var det middag og drengene + lillesøster skulle spises af. Efterfulgt af et tøjskift til den lille, som selv havde insisteret på at spise. Med alle mand fodret af gik de store drenge over til naboen og Laurits tog på tur med mormor.

Frida var nu træt og da hun sover længst med hendes mor i hånden lagde jeg mig med hende. En time blev det til og så var hun udhvilet… En kop kaffe nåede jeg inden Laurits vendte retur. Her prioriterede jeg at tage Frida med ud og lege i haven og da vi kom ind igen fik hun frugt. Villum legede stadig hos naboen, men Frida og Laurits var trætte, så de havde brug for at sidde lidt med deres mor. Og skyd mig, men jeg vælger at tanke mine børn op på nærhed fremfor at svinge støvsugeren. Bum.

Nu var kl. 16.30 og faren kom hjem. “Kunne du ikke have nået at rydde lidt op?” spurgte han mig, mens jeg stadig havde den mor-syge baby på hoften. Og jo det kunne jeg godt… Men det nåede jeg ikke. Måske jeg når det i morgen. Måske gør jeg ikke. Men jeg nåede at give mine børn den tryghed som faktisk er hele grunden til man har barsel. Ja jeg gjorde så.

Hilsen en mor der “ikke når en skid på barsel”

Skriv et svar