Og så blev det hverdag

Efter en laaang sommer blev det endelig hverdag. Ferie er dejligt, men hverdag er nu også meget godt at have. Jeg havde i hvert fald glædet mig til den begyndte. Jeg var mættet af barsel til sidst. Alt i alt nåede jeg at gå hjemme i et år og det var så alt rigeligt! Jeg valgte jo så også lige at toppe det hele med en måned, hvor drengene var hjemme på ferie, så jeg var træt til sidst. Træt af at være serviceorgan, kun at være sammen med børn og træt af at ligne en hængt kat hele dagen.

Så da jeg i sidste uge tog på kursus var det ikke med tårer i øjnene over endt barsel, men med et lettelsens suk. Og hold op hvor har det været godt for mig at komme ud! Istedet for den bitre og sure mokke jeg var ved at forvandle mig til, så er jeg nu meget mere glad og med mere energi. På et tidspunkt trænger jeg nok til fri igen, men lige nu kører det bare! Det hjælper jo så også man er glad for det job man er tilbage på.

Frida trives også i hverdagen. Den første uge var hård i dagplejen med en masse gråd, men så vendte det og nu er hun så glad derovre. Leger hele dagen og spiser som en hest. Sove har hun ikke rigtig gjort den her uge, men der er også kommet 3 tænder indenfor et par dage, så håber det er derfor!

Men nu er der weekend. Jeg har barsel hver fredag indtil jul og det er jo ikke dumt! I weekenden skal vi i zoo og til fodbold og så er det snart hverdag igen <3

Skriv et svar