Om at poste sine børn på sociale medier

Det der med at poste sine børn på sociale medier… Nogle (mig selv inklusiv) gør det uden de store skrupler, mens andre holder sig laaangt fra det. Nogle vælger en middelvej, hvor man fx sætter en emoji over barnets ansigt. Det synes jeg personligt er lidt fjollet, men lad det nu ligge…

Da jeg begyndte at blogge og instagramme tilbage i 2012ish var begge dele stadig i sin spæde begyndelse. Ingen vidste helt hvad det skulle blive til og jeg delte bare for sjov og spas. I takt med, at jeg fik flere følgere og læsere, så måtte jeg jo så til at overveje det moralske ifht at dele ting om mine børn. Det er jo et valg jeg suverænt tager på deres vegne. Det er mig der vælger at dele dem med alverden. Og så alligevel ikke…

For som det jo er med sociale medier, så er det kun en flig af virkeligheden vi ser. Og selvom jeg er ret autentisk i det jeg viser, så er jeg stadig selektiv og viser ikke alt. Fx er det begrænset hvad jeg viser fra mit arbejde, da mit arbejde og min hobby med blog og Instagram ingen sammenhæng har. Og det ønsker jeg heller ikke det skal. Jeg har ingen ambitioner om at skulle gøre bloggen eller min Instagram til mere end en sjov hobby, der sommetider giver nogle oplevelser. Ligesådan er det med mine børn. Det er kun en flig af deres liv jeg viser. Sommetider deler jeg nogle lidt tungere ting i stories funktionen på Instagram (fordi stories ikke bliver liggende online), men det jeg ved kan søges frem på deres navn forbliver relativt “uskyldigt”.

Og så lytter jeg til dem. Fx er Villum ikke særlig hooked på at få taget billeder osv. mere (han er snart 9) og det respekterer jeg. På et tidspunkt gider Laurits og Frida heller ikke mere, og så må jeg jo finde på noget andet. Med det sagt, så tror jeg dog ikke det vil være unormalt, at børn af i dag vil kunne google sig selv når de bliver ældre. Det vil jo bare være sådan det er. Så jeg er ikke ukritisk ifht at dele mine børn på sociale medier, men jeg er heller ikke bekymret eller bange. Hvordan har i det med at dele ud af jeres børn og privatliv?

4 comments / Add your comment below

  1. Jeg synes det er så vigtigt at børnene får lov at give os lov, så vi udviser respekten for dem ❤️ Glad for jeg ikke er den eneste der har den slags i baghovedet.

    Min 11 årige vil sjældent være med, og det acceptere jeg. Postes der noget af ham, er det med HANS accept.

    1. Ja og jeg tænker det er en naturlig del af de bliver ældre 🙂 Det kan godt lige komme over Villum at han gerne vil fotograferes, men tit har han ikke lyst. Og det er jo helt okay!

Skriv et svar