En eventyrlig jul med Troldeliv

Reklame – I efteråret har vi modtaget bøger fra Alvilda til at fodre læseglæden med og lad mig bare sige jeg har elsket det! At læse højt er virkelig en af mine favoritting, når jeg er sammen med mine børn. Det er så godt for os alle og for deres udvikling især – det kan du læse mere om her.
Denne måned har vi modtaget bøger fra serien Troldeliv. Det fineste univers, hvor troldetvillingerne Paja og Pajko er hovedpersoner. Bøgerne er fulde af eventyrstemning og en blanding af lidt uhygge, men mest hygge og glæde. Historien om “Nøkkens jul” synes Laurits var lidt for uhyggelig, så jeg tog den med op på arbejde, hvor jeg læste den for en 0. klasse og de syntes den var helt fantastisk!

Istedet vil vi kaste os over julekalenderbogen her hjemme. Det er en ordenlig moppedreng, så jeg tænker vi tyvstarter allerede nu. Den er simpelthen så smuk (det kan en bog godt være) med de fine illustrationer. I kan også få fingrene i den ultimative julekalenderbog hos Saxo og med koden Troldeliv20 får i -20% november ud.

Frida har også fået noget ud af månedens pakke for en af bøgerne er i tykt pap (“Hvor er Kubu?” og med små figurer man kan lege med gennem bogen. Den er virkelig god til de mindste og en fin introduktion ind i bøgernes verden.

Skriv et svar